Generalforsamling

1. Vejledning til generalforsamling

2. Vedtægter

3. Referater fra generalforsamlinger


Vedtægter for Tipsklubben


"DE 29 — Tror I På Systemet"


Formål: At fremme det kammeratlige samvær mellem foreningens medlemmer via de halvårlige generalforsamlinger og foreningens evt. øvrige arrangementer samt løbende forsøge, at forøge medlemmernes formue via alle former for spil.


                                                               § 1: Foreningens navn


Tipsklubben "DE 29" og den har hjemsted i Resenbro, 8600 Silkeborg.


 


                                                                 § 2: Medlemmer.


Foreningen kan maksimalt have 29 medlemmer. Medlemslisten opdateres løbende på foreningens hjemmeside www.tipsklubbende29.dk. Hvis antal medlemmer af foreningen skal reduceres skal det vedtages på en generalforsamling.


Kvinder kan ikke optages i klubben. Medlemskab af foreningen er frivillig. Hvis et medlem ønsker, at udtræde af foreningen meddeles det senest 3 uger før generalforsamlingen til et af de valgte "føl", som herefter indkalder nr. 1 på ventelisten med mindst 2 ugers varsel


Foreningen skal altid have en venteliste på 1-4 personer, som er interesseret i, at indtræde i foreningen som erstatning for et udmeldt medlem. Ventelisten opdateres løbende på foreningens hjemmeside.


Hvis nr. 1 på ventelisten ikke ønsker at indtræde i foreningen spørges nr. 2 o.s.v. Øvrige personer på ventelisten rykker herefter op på ventelisten i den fastsatte rækkefølge. Når ventelisten er tom fastsættes en ny venteliste af generalforsamlingen jfr. vedtægternes § 6.


Ved udmeldelse afregner de på tidspunktet valgte "føl" 1/29 del af foreningens egenkapital til det udmeldte medlem og det nye medlem indbetaler 1/29 del af foreningens egenkapital + et indmeldelsesgebyr på 50 kr. + klubtøj.


 


                                                                    § 3: Generalforsamling


Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed


Der afvikles ordinær generalforsamling 2 gange årligt en fredag i marts og september måned.


Generalforsamlingen skal så vidt muligt afholdes i Resenbrohuset. Hvis det ikke er muligt, er det de på tidspunktet valgte "føl", som udelukkende beslutter lokaliteter for generalforsamlingen.


De valgte "føl" indkalder foreningens medlemmer med 14 dages skriftlig varsel og generalforsamlingen skal starte kl. 19.00. De valgte "føl" har det fulde ansvar for alt det praktiske i forbindelse med generalforsamlingen og må anvende op til 500 kr. af foreningens egenkapital på underholdning til generalforsamlingen. Medlemmerne skal være iklædt foreningens klubtøj.


Generalforsamlingen er beslutningsdygtig når 2/3 del (20 stk.) af foreningens medlemmer er repræsenteret. Afbud meddeles et af de valgte "føl" senest 7 dage før generalforsamlingen, da medlemmet ellers er pligtig til at betale hans andel af omkostningerne til bespisning.


Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, således der tilfalder hvert medlem en stemme. Der kan stemmes ved skriftlig fuldmagt.


Afgørelser træffes ved kvalificeret flertal, hvorved forstås over 50% af de afgivne stemmer.


Ved beslutninger om vedtægtsændringer, ændringer i det halvårlige spillekontingent eller fordeling af gevinst jfr. ekstraordinær generalforsamling kræves dog mindst kvalificeret flertal af 75% af de på generalforsamlingen fremmødte incl. afgivne fuldmagter. Er en generalforsamling ikke beslutningsdygtig på grund af for ringe fremmøde kan der ikke vedtages vedtægtsændringer eller ændring i det halvårlige kontingent, hvilket herefter tidligst kan ske på næste ordinære generalforsamling.


Afstemning foregår ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning afholdes, hvis bare et enkelt medlem ønsker det.


Den ordinære generalforsamling skal afvikles efter en dagsorden med 10 punkter, hvoraf punkt 1 skal være "valg af dirigent og referent" og punkt 2 " beretning og regnskab ved de 2 "tippere". De efterfølgende 8 punkter på dagsordenen fastsættes af de valgte "føl", men skal indeholde fig. punkter: "Valg af føl", "fastlæggelse af dato for næste generalforsamling" og "Evt. og herunder indkomne forslag". Efter pkt. 5 afholdes spisepause.


Efter hvert punkt på dagsordenen er det dirigentens pligt, at sørge for, at alle deltagere på generalforsamlingen deltager i et "skål".


På hver generalforsamling uddeler de to "føl" 2 gule førertrøjer til de to tippere, som har opnået det historisk bedste halvårsresultat på spil. Såfremt 2 "tippere" opnår at have førertrøjerne 3 gange i træk er de forpligtet til at give en omgang øl til medlemmerne.


Forslag til generalforsamlingsbeslutning kan meddeles/indsendes af enkeltmedlemmer. Forslag skal meddeles et af de valgte "føl' senest 3 uger før generalforsamlingen. Hvis et medlem ikke har indsendt/meddelt forslag indenfor fristen og alligevel ønsker forslag optaget på generalforsamlingen kan det kun ske, såfremt alle deltagere på generalforsamlingen stemmer for det.


Såfremt generalforsamlingen vedtager, at anvende midler fra foreningens formue til et arrangement for medlemmerne skal medlemmer som ikke deltager i arrangementet have udbetalt samme beløb som hvert deltagende medlem forbruger på arrangementet, hvilket de valgte "føl" er ansvarlige for.


Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, såfremt de valgte "tippere" opnår en enkeltgevinst over 30.000 kr. Den varsles i givet fald som en ordinær generalforsamling og det er udelukkende de valgte "tippere" som fastsætter dagsordenen og forestår alt det praktiske i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling. Punktet "Anvendelse af gevinsten" skal dog fremgå af dagsordenen. Regler om beslutningsdygtighed, stemmeberettigede og kvalificeret flertal gælder for den ekstraordinære generalforsamling som for den ordinære jfr. ovenfor.


Referenten udfærdiger referat af generalforsamlingen og dette opdateres på foreningens hjemmeside. Kun de medlemmer som særskilt har meddelt referenten, at de ønsker referatet tilsendt pr. post får det.


§4

Bestyrelsen


Bestyrelsen består løbende af 4 personer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på 1 år og på hver generalforsamling vælges 2 nye bestyrelsesmedlemmer. I det første halve år af perioden er de 2 nyvalgte bestyrelsesmedlemmer "føl" med arbejdsopgaver jfr. vedtægterne og i øvrigt som vedtaget på de løbende generalforsamlinger. I det efterfølgende halve år er 2 valgte bestyrelsesmedlemmer "tippere", som via spil for det halvårlige indbetalte kontingent forsøger at vinde mest muligt til foreningen. De 2 "tippere" skal hver uge spille lottotal fastsat på den første generalforsamling. Anvendelse af det øvrige spillekontingent varetages udelukkende af de 2 "tippere" .


De 2 valgte bestyrelsesmedlemmer som er "tippere" udfærdiger et halvårsregnskab for den periode de har været "tippere" og det foreligges generalforsamlingen til godkendelse. Regnskabet skal indeholde regnskab for den senest afholdte generalforsamling incl. eventuelt af "føllene" afholdte arrangementer og regnskab for spil samt oversigt over aktiver og passiver.


Bestyrelsesmedlemmer vælges ved simpelt stemmeflertal. Kun særligt tvingende grunde kan fritage medlemmer fra valg, idet valget betragtes som borgerligt ombud. Skøn om fritagelse fra valg udøves af generalforsamlingen, idet ikke fremmødte til generalforsamlingen dog fritages for valg, såfremt de ikke inden har ytret ønske om valg.


Foreningen har oprettet en millionærkonto i Jyske Bank og løbende overskud indsættes på denne konto. Fuldmagt til denne konto gives til Keld Mortensen og Preben Mortensen, som kan disponere enkeltvis.


Bestyrelsen hæfter alene for foreningens midler excl. ovennævnte millionærkonto i Jyske Bank, som Keld Mortensen og Preben Mortensen hæfter for.


§5


Der er ingen mødepligt til generalforsamlingen, men hvis et medlem ikke har deltaget i de 3 seneste på hinanden følgende generalforsamlinger har generalforsamlingen bemyndigelse til, at give medlemmet en advarsel og meddele, at fravær ved næste generalforsamling kan medføre eksklusion, hvilket i givet fald vedtages under et punkt på dagsordenen.


Hvis et medlem ikke har betalt spillekontingent til de valgte "tippere" senest 14 dage efter generalforsamlingen udelukkes medlemmet, hvis alle bestyrelsesmedlemmer stemmer for. Afgivelse af advarsel om eksklusion af et medlem kan kun ske, hvis 75% af de fremmødte på generalforsamlingen stemmer for dette. Eksklusion af medlemmer af øvrige grunde kræver, at samtlige medlemmer på generalforsamlingen (excl. "kassable" medlem) stemmer for det, og det behandles også som særskilt punkt på dagsordenen.


Afgivelse af advarsel om eksklusion eller eksklusion af øvrige grunde udføres senest 1 uge efter generalforsamlingen af de valgte "føl".


§6


Optagelse af nye medlemmer på venteliste sker når tidligere venteliste er tom og skal foregå som særskilt punkt på dagsordenen, hvor ny venteliste på 4 personer vælges jfr. nedenfor.


For at kunne optages i klubben kræver det, at man mindst 3 stillere bag sig som kan sige god for ens kandidatur. Hvis der er mere en 6 emner reduceres antal emner herefter via skriftlig afstemning til de 6 emner som opnår flest stemmer. Herefter foretages ny skriftlig afstemning blandt disse 6 emner, således den der opnår flest stemmer er nr. 1 på ventelisten, den der får næstflest stemmer bliver nr. 2 på ventelisten o.s.v. De 2 emner som får mindst stemmer vælges ikke til ventelisten. Såfremt der er stemmelighed mellem 2 eller flere af de medlemmer som opnår valg til ventelisten foretages lodtrækning om placeringen. Stemmeberettigede er deltagerne på generalforsamlingen og hver deltager har 1 stemme pr. valgrunde. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt.


§7


Ophævelse af foreningen


 


Ophævelse af foreningen skal ske via særskilt punkt på dagsordenen til den ordinære generalforsamling og kan vedtages såfremt over 50% af foreningens medlemmer ønsker dette Hvert medlem har 1 stemme og der kan stemmes via fuldmagt.


Ved ophævelse af foreningen fordeles foreningens formue med 1/29 del til hvert medlem, hvilket den siddende bestyrelse er ansvarlig for.


 


Disse reviderede vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen 14. september 2012


Claus Jakobsen Allan Andersen Preben Mortensen Brian Bräuner

Mogens Mortensen Alf Hansen Carl Erik Larsen Ole Klausen

Søren Sølvsten Claus Madsen Gert Kristoffersen Jørgen Sørensen

Karsten Brogaard Lars Sørensen Bent Borgvardt Kim Nielsen

Jan Jakobsen Karsten Laugesen Svend Kristensen Keld Mortensen

John Brødbæk Henrik Jensen Erik Jensen 

Niels Borgvardt Hardy Pedersen Preben Niebuhr 

Steen Thomasen Peder Sørensen Kresten Karlsen 


 




Generalforsamling fredag den 15. marts 2024 i Resenbrohuset


   1.  Velkommen ved Hans Henrik og Kim

   2.  Valg af ordstyrer

   3.  Veld af referent

   4.  Tipsberetning ved Jan og Thomas

   5.  Indkomne forslag (ændre mødetispunkt)

   6.  Opdatering af venteliste

   7.  Forslag til tipsklub tur

             spisning

   8.  Dato for næste møde

   9.  Opdatering af medlemsliste

  10.  Valg af nye føl

  11.   Eventuelt


ad  1. Der var afbud fra Keld, Hans, Henrik, John. René er gået ud af klubben og Bjarke indtræder. 

        Hans Henrik og Kim ordner alt det praktiske med afregning mm

ad  2. Gert valgtes

ad  3. Allan valgtes

ad  4. Thomas gjorde rede for regnskabet. Overtaget kasse på 2595 + generalforsamling 1131. 

         egenbetaling på 7.250 for tøj. Der var udgidter for 19.500 til tøj. Gevinster på 9.192 så

         kassebeholdningen 15.3 på 668 kr. Bankindestående 37.328,57. Samlet formue pr medlem

         1.310,23          

ad  5. Der var ønske om, at mødetidspunktet blev rykket til kl 18 hvilket alle synes var OK. 


        Referenten gjorde opmærksom på, at det kræver en vedtægtsændring og at vi næste gang går            vedtægterne igennem og retter dem til med de småjusteringer der skal til, så de står opdateret

       

ad  6. Bjarke er rykket ind i klubben, så ventelisten er Knud E, Poul Thomasen og Keld Albrechtsen

         i nævnte rækkefølge

ad  7. Forslag til tur til Parken, hvis ellers SIF kvalificerer sig dertil. Thomas har kontakter til SIF. 

        Der vil være en bustur for RUIF, børn og forældre og der kunne godt være en bus for De29.

        Det forudsætter at der er tilslutning og at man inviterer andre med. Der arbejdes videre når 

        man kender resultatet af SIF´s kampe.

        Oevenstående er HVIS! ellers vedtaget at man bakker op om første kamp mod Fredericia på

        Jysk Park. Mødested er fanzone og man kan evt. købe billet online. Ståpladserne.

        

        Spisepausen bestod af lækkert smørrebrød. Hans Henrik og Kim hvade brugt de 500 kr der

        må bruges til underholdning og havde købt et skrabelod til hver. Det gav ikke de store

        gevinster, men lidt kom der dog.


ad  8. Næste møde er fredag den 13. september 2024 kl 18

'

ad  9. Medlemslisten gik rundt og blev opdateret


ad10.  Nye føl blev Bent og Claus


ad11.  Der blev fortalt et par vitser. Nogle i forsamlingen savnede Jägermeister og der opfordres til

        at det er på bordet næste gang!



Til orientering:

2022: Skyboks - Jysk Park

2021:  Foredrag ved journalist Per Hansen til generalforsamling

2020:

2019:  Skyboks - Jysk Park

2018:  Ølsmagning ved Kresten til generalforsamling

2017:

2016:  Herning - håndbold

2014:  Herning - håndbold

2013:  Besøg hos Skovgård

2012:  Hamburg - fodbold

2011:   Forslag på generalforsamling at der spares op til større ture

2010:  Hamburg - Fodbold

2009:  Le Mans arrangement hos Allan Veng

2008:  Parken - Speedway   - jul hos Veng

2007:  Flensburg - håndbold  -Boksning - Resenbrohusets Café  - jul hos Veng 

2006:  Herning - Ishockey   -jul hos Veng

2004:  Hos JJ - fodbold storskærm    jul hos Veng

2002:  Fodbold Silkeborg Stadion  Storskærm landskamp jul hos Veng

2001:   Fiskearrangement hos Børge Veng  jul hos Veng

2000:   Jul hos Veng

1999:    Jul hos Veng

1998;    DGI landstævne - Vi er i festtelt og overskud går til RUIF - jul hos Veng

1997:    Jul hos Veng